Vedtægter

 

Klejtrup Boldklub er stiftet den 15. december 1969.

§ 1. Klubbens navn og hjemsted.

Stk. 1. Klubbens navn er Klejtrup Boldklub og den har hjemsted i Viborg Kommune.

§ 2. Klubbens formål.

Stk. 1. Klubbens formål er ved boldspil og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.

§ 3. Medlemskab af organisationer.

Stk. 1. Klubben er medlem af Dansk Idrætsforbund med tilhørende specialforbund og Dansk Gymnastik- og Idrætsforeninger og skal, så længe medlemskab er ønsket eller pligtmæssigt, overholde de til disse foreninger gældende vedtægter og retningslinjer.

§ 4. Medlemsforhold.

Stk. 1. Klubben består af aktive og passive medlemmer.
Stk.2. Medlemskab kan opnås ved digital eller mundtlig indmeldelse og er først gældende når kontingent er betalt.
Stk. 3. Et medlem skal være fyldt 16 år. Hvis medlemmet er under 16 år gennemfører vedkommendes værge indmeldelsen.
Stk. 4. Udmeldelse kan ske ved kontakt til klubbens kasserer eller hvis det ikke lykkes til et bestyrelsesmedlem.
Stk. 5. Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion), hvis vedkommende handler til skade for Klubben eller ikke opfylder sine medlemsforpligtelser.
Stk. 6. Endelig eksklusion sker på næstkommende generalforsamling hvor spørgsmålet om eksklusion skal medtages på dagsordenen. Hvis mindst 2/3 af de fremmødte følger bestyrelsens beslutning om eksklusion af medlemmet står dette ved magt. Pågældende medlem har dog ret til at fremføre sit forsvar før afstemningen.

§ 5. Kontingent.

Stk. 1. Det årlige medlemskontingent fastsættes af bestyrelsen.
Stk. 2. Medlemskontingentet opkræves forud.
Stk. 3. Ved kontingentrestance på mere end 3 måneder kan bestyrelsen, med mindst 8 dages skriftligt varsel, ekskludere et medlem. Fornyet medlemskab vil først kunne oprettes efter indbetaling af restance.

§ 6. Ordinær Generalforsamling.

Stk. 1. Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed i alle anliggender.
Stk. 2. Den ordinære generalforsamling afholdes en gang om året inden udgangen af maj måned, dog senest uge 20.
Stk. 3. Den ordinære generalforsamling indkaldes med mindst 10 dages varsel ved annoncering på klubbens hjemmeside, de sociale medier og evt. ved lokale opslag.
Stk. 4. Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være formanden i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.
Stk. 5. Dagsordenen bekendtgøres ved indkaldelsen og skal som minimum indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af sekretær.
3. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.
4. Forelæggelse af regnskabet for det forløbne år til godkendelse.
5. Behandling af evt. indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelse og suppleanter.
7. Valg af revisor og suppleant.
8. Eventuelt.
Stk. 6. Til at lede generalforsamlingen vælges en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
Stk. 7. Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. Dog skal der på begæring fra et af de stemmeberettigede medlemmer stemmes skriftligt, ligesom alle afstemninger om eksklusion skal foregå skriftligt.
Stk. 8. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt flertal (= mere end halvdelen af de afgivne gyldige stemmer), jfr. dog §4 stk. 6, §15 og §16. Ved
stemmelighed forkastes forslaget.
Stk. 9. Stemmeret har alle aktive medlemmer over 16 år og stemmeretten kan kun benyttes ved personligt fremmøde. Det stilles dog som en betingelse, at man har været medlem af klubben i de sidste 3 måneder før generalforsamlingen og at man ikke er i
kontingentrestance.
Stk.10. Forældre/værge har stemmeret for unge under 16 år med samme betingelserne som nævnt i §7 stk. 9.
Stk. 11. Alle i bestyrelsen vælges for 1 år ad gangen.
Stk. 12. De 2 suppleanter vælges ligeledes for et år ad gangen. Hvis et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen i valgperioden, indtræder suppleanterne i
valgrækkefølge. Suppleanter, der indtræder i bestyrelsen, har sæde i denne i den resterende del af valgperioden.
Stk. 13. Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen med formand, næstformand, kasserer og 1-3 bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 14. Såvel formanden som næstformanden og kassereren skal være formueretslige myndige personer.
Stk. 15. Har generalforsamlingen truffet afgørelse i en sag, kan denne ikke på ny indbringes for samme generalforsamling.
Stk. 16. Den valgte sekretær indfører alle generalforsamlingens beslutninger i en protokol som oplæses for generalforsamlingen og efterfølgende underskrives af
dirigenten og sekretæren.

§ 7. Ekstraordinær Generalforsamling.

Stk.1. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter, at begæringen er fremsat overfor bestyrelsen med oplysning om det emne, der ønskes behandlet.
Stk. 2. Om indkaldelse og bekendtgørelse af dagsorden gælder de i § 7 nævnte bestemmelser.

§ 8. Klubbens ledelse.

Stk. 1. Klubbens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på 4-6 personer
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3. Der udarbejdes beslutningsreferat fra hvert bestyrelsesmøde.
Stk. 4. Bestyrelsen træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal men er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede. Ved stemmelighed
er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende
Stk. 5. Bestyrelsen nedsætter de nødvendige antal udvalg.
Stk. 6. Udvalgenes ansvarsområder fastsættes og justeres løbende.
Stk. 7. Udvalgene må ikke foretage dispositioner, der afviger fra det vedtaget budget uden først at have indhentet bestyrelsens godkendelse.
Stk. 8. Bestyrelsen kan uddelegere opgaver der skal løses til andre end
bestyrelsesmedlemmer og udvalg

§ 9. Tegning og hæftelse.

Stk. 1. Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden og et bestyrelsesmedlem. Ved salg eller pantsætning af fast ejendom tegnes klubben dog af
den samlede bestyrelse.
Stk. 2. Der påhviler ikke klubbens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser klubben har.

§ 10. Regnskab.

Stk. 1. Klubbens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2. Bestyrelsen skal senest 14 dage før den ordinære generalforsamling afgive driftsregnskab for det foregående år og status pr. 31. december til revisoren.
Stk. 3. Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning.
Stk. 4. Økonomiske dispositioner udover den daglige drift kræves underskrift af formanden og kassereren eller næstformanden og kassereren.
Stk. 5. I alle sager, der angår køb, salg eller pantsætning af fast ejendom eller løsøre, tegnes klubben af formanden, næstformanden og kassereren i forening.
Stk. 6. Medlemmer og bestyrelse hæfter ikke for klubbens gæld og andre forpligtelser.

§ 11. Revisor.

Stk. 1. Inden den ordinære generalforsamling gennemgår revisoren og dennes suppleant klubbens driftsregnskab og status med en påtegning der således kan fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen.
Stk. 2. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.
Stk. 3. Revisoren og dennes suppleant vælges for en 1-årig periode.

§ 12. Vedtægtsændringer.

Stk. 1. Ændring af i disse vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 1/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede og når mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer er for forslaget.
Stk. 2. Opnås flertal, der ikke er beslutningsdygtig, skal bestyrelsen inden 14 dage indkalde til en extraordinær generalforsamling kun medvedtægtsændringerne på
dagsordenen.
Stk. 3.Hvis også 2/3 af de afgivne gyldige stemmer er for forslaget, er dette vedtaget, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.

§ 13. Klubbens opløsning.

Stk. 1. Bestemmelse om opløsning af Klejtrup Boldklub kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 2. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst 1⁄2 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst 3⁄4 af de afgivne gyldige stemmer er for forslaget.
Stk. 3. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes med ovennævnte stemmeflertal, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede.
Stk. 4 I tilfælde af klubbens opløsning skal dens formue, herunder fast ejendom og løsøre, anvendes til idrætslige formål efter nærmere beslutning af den opløsende
generalforsamling. Her er simpelt stemmeflertal tilstrækkeligt.

§ 14. Ikrafttræden.

Stk. 1. Vedtægterne er således vedtaget på klubbens ekstraordinære generalforsamling 15. april 2026 til ikrafttræden umiddelbart efter deres vedtagelse.


Hovedsponsor:

Klejtrup Boldklub - Webmaster: Vivi Haugaard Betzer